Butterdejshorn
Disse butterdejshorn er super nemme at lave, er festlige og pryder et hvert middagsbord.
Derudover smager de skønt, og er perfekt som appetizer før en festlig aften eller som en del af et tapasbord.
Jeg laver ofte hornene med tuncreme, men er også utrolig velsmagende med laksecreme pyntet med dild.
Ingredienser
- En pakke butterdej
- Æg til pensling
- 1 dåse tun
- creme fraiche
- 2 spsk. mayonnaise
- Purløg
- Citronsaft fra ½ citron
- Salt og peber
Fremgangsmåde
Fold butterdejen ud på bordet og skær den i tynde strimler (1cm) på den lange led af dejen.
Klip fire cirkler af bagepapir og klip herefter fra kanten og ind til midten af papiret.
Rul bagepapiret sammen til et kræmmerhus.
Nu skal butterdejsstrimlerne rulles omkring bagepapiret så det ligner et lille horn.
Placer dem på bagepladen og pensel med æg før bagning.
Bag ved 200 grader alm. Ovn i 10-15 min til hornene har en gyldenbrun farve.
Lav fyldet til butterdejshornene.
Bland Tun, creme fraiche, mayonnaise, citronsaft og hakket purløg sammen.
Smag til med salt og peber
Kom fyldet i de afkølede horn og pynt med purløg
Tilføj kommentar
Kommentarer