Panang karry

 

Panang karry er en lækker thailandsk ret. Det er en cremet, krydret og velsmagende ret, med en base af hvidløg, chili, ingefær og rød karry paste.

Man kan selv supplere med de grøntsager man har i køleskabet.
Jeg bruger oftest rød peber, grønne bønner og sojabønner.

Panang karry serveres med kogte ris.

Panang karry er normalt lavet med svinekød, oksekød eller kylling, men det kan også tilberedes med rejer eller tofu for vegetarer.

Retten er simpel og gør ikke noget at lade stå og simre, hvilket gør den perfekt til en presset hverdag. 

 

Ingredienser

  • 400g kylling
  • 3 spsk. karry paste
  • 3 fed hvidløg
  • En hakket frisk chili
  • 4 cm revet ingefær
  • 1 dåse kokosmælk
  • 200g grønne bønner
  • Saften fra 1/2 lime (pynt med resten)
  • 2 spsk. sojasovs
  • 1 spsk. fiskesovs
  • Kogte ris (1,5 dl pr. person)

Fremgangsmåde

  1. Skær kyllingebryst i mindre stykker
  2. Sæt ris over til kogning efter anvisning på emballagen
  3. Rist hvidløg, ingefær og chili på en sautérpande med olie
  4. Tilsæt karry paste
  5. Kom herefter kyllingestykkerne på panden og svits det hele af sammen
  6. Når kylling er stegt igennem tilsættes grøntsager og friskpresset lime
  7. Når grøntsagerne har lidt farve, tilsættes kokosmælk
  8. Tilsæt efterfølgende fiskesovs og soja og smag til med salt og peber
  9. Lad det stå og simre i 5-10 minutter til risen er færdig.
  10. Server med limebåde og ris
Panang karry
PDF – 515,5 KB 76 downloads

Flere opskrifter til dig

Retten er perfekt til en date, hvor man skal imponere med sin kogekunst, men sandheden er at den er utrolig let at lave.

Denne cremet risret med kylling og grøntsager er super nem, hurtig færdig og lige til at gå til i hverdagen.

Orange Chicken er en populær kinesisk-amerikansk ret, der har taget verden med storm med sin uimodståelige smag

Tilføj kommentar

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu.