Vegetarisk Nudelsuppe 

Lækker og varm nudelsuppe med fyldig og spicy smag.
Nem og billig vegetarret, som er god til de kolde måneder.

Denne suppe er med kikærter og peanuts, lavet på en suppe af rød karry paste og kokosmælk.

Jeg bruger miso i min opskrift, for at få en ekstra smagsnuance til suppen, men det kan undlades, hvis ikke du har det eller er i nærheden af et sted hvor man kan købe det.

 

Ingredienser

  • 2 spsk. rød karry
  • 3 fed hvidløg
  • 1 frisk rød chili
  • 2 forårsløg
  • 4 cm ingefær
  • 1 spsk. miso
  • 2 spsk. peanutbutter
  • 2 spsk. soja
  • 1 dåse kokosmælk
  • 2 dl vand
  • 1 dåse kikærter
  • Et hoved broccoli
  • 250g nudler
  • Peanuts til pynt

Fremgangsmåde

  1. Pres hvidløg, hak fine stykker af chili og forårsløg og riv ingefær.
  2. Steg disse ingredienser i rød karry i en gryde til løg bliver bløde.
  3. Tilsæt miso, peanutbutter, vand, soja og kokosmælk og lad det simre under omrøring.
  4. Skær broccoli i mindre buketter og steg dem på en panden med kikærter til de får en gylden overflade.
  5. Server suppen med nudler, de stegte buketter af broccoli og kikærter og drys med peanuts . 
Vegetarisk Nudelsuppe
PDF – 1,2 MB 73 downloads

Flere opskrifter til dig

Jeg elsker ramen, særligt grundet den smagfulde base af miso og rød karry. Den kan med fordel også laves med gris.

Fortolkning af den klassiske Tan Tan Ramen. I denne ramen er der nemlig brugt oksekød i stedet for svinekød

Lækker ret som er klar på 30 minutter. Cremede nudler med skøn smag af peanutbutter os sesam.

Tilføj kommentar

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu.